Tur & Trail

Er du vild med at cykle i naturen, elsker længere ture på grusveje og skovstier, og har du lyst til at opleve lidt MTB-spor med godt humør?

Så er vores voksne MTB-hold, Tur & Trail, lige noget for dig!** Hos os handler det om fællesskab, friske kilometer i benene og masser af smil.
Vi er et blandet hold af både mænd og kvinder, der nyder at køre lidt længere ture. Vores favoritruter snor sig gennem smukke landskaber på alverdens grusveje og hyggelige skovstier, og indimellem udforsker vi også et par spændende MTB-spor for at få pulsen lidt op.

Vi ved, at alle er forskellige, og derfor er rummelighed et nøgleord hos os. Hvis benene er ekstra gode, eller I bare vil have en ekstra udfordring, arrangerer vi gerne en lille ekstrasløjfe til dem der har brug for det, så alle får en god oplevelse. Og ja, vi elsker da også lidt godt til maven - Det betyder, at der også kan være plads til en velfortjent pause med en is eller en snack, når vi kommer forbi en hyggelig oase på turen.

Lyder Tur & Trail som noget for dig? Så kom og kør med os! Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Opstart søndag d. 14 september kl. 10.00 ved Solbjerg Bike Park

Tilmeld dig Tur & Trail i Solbjerg IF MTB

Vi træner på følgende tidspunkter med de forskellige hold:

Hold Niveau Ugedage Tidspunkt Bemærkninger
Sporhundene Mellemliggende Onsdage 18:00  
Mudder & Stiletter Begynder / mellemliggende Torsdage 18:00 Som udgangspunkt kun for kvinder
Tur & Trail Begynder / mellemliggende Søndage 10:00 Et hold hvor der er plads til både mænd og kvinder

Tidspunkterne kan varriere. Alle hold mødes med udgangspunkt i Solbjerg BikePark, med mindre andet er aftalt. Hold øje med facebook gruppen

 

I er meget velkommen til kontakte os hvis i har spørgsmål.
Vi har hold og plads til alle! Både dem der aldrig har kørt MTB før, dem der er på mellemniveau og de hurtige der har styr på cyklen.

Ved du ikke om MTB er noget for dig og har du ikke en cykel, så kan du låne en af os!

Hvis du ønsker at tilmelde dig et hold så klik her for tilmelding