Sporhundene

Sporhundene – mere spor, mere fart og lidt flere udfordringer

Sporhundene bygger på det samme grundprincip som alle andre hold i Solbjerg IF Cycling:

Det skal være hyggeligt at køre MTB sammen!

Hos Sporhundene skruer vi dog lidt op for tempoet og udfordringerne. Vi kører mere op og ned, søger de sjovere og mere tekniske spor og prøver gerne at skubbe lidt til vores egne grænser – uden at det bliver en konkurrence.

Sporhundene er for dig, der har lyst til at bruge mere tid i skoven og allerede har lidt erfaring med MTB. Holdet ligger niveaumæssigt over Tur & Trail, og du skal derfor have en nogenlunde grundform og være fortrolig med at køre MTB på spor.

Vi kører typisk 1½–2 timer pr. tur, hvor der er fokus på fede spor, gode oplevelser og masser af fællesskab.

Sporhundene kører hver onsdag kl. 18.00.

Udgangspunktet er nogle gange Solbjerg Bikepark, men vi tager også ud og oplever andre spændende spor i området. Når turen kræver transport i bil, forsøger vi så vidt muligt at arrangere fælleskørsel.

Er du klar til lidt mere spor og lidt flere udfordringer – men stadig med hyggen i centrum? Så er Sporhundene måske dit næste MTB-hold.

Tilmeld dig som sporhund, eller et af vores andre hold

Vi træner på følgende tidspunkter med de forskellige hold:

Hold Niveau Ugedage Tidspunkt Bemærkninger
Sporhundene Mellemliggende Onsdage 18:00  
Tur & Trail Begynder / mellemliggende Søndage 10:00 Et hold hvor der er plads til både mænd og kvinder

Tidspunkterne kan varriere. Alle hold mødes med udgangspunkt i Solbjerg BikePark, med mindre andet er aftalt. Hold øje med facebook gruppen

 

I er meget velkommen til kontakte os hvis i har spørgsmål.
Vi har hold og plads til alle! Både dem der aldrig har kørt MTB før, dem der er på mellemniveau og de hurtige der har styr på cyklen.

Ved du ikke om MTB er noget for dig og har du ikke en cykel, så kan du låne en af os!

Hvis du ønsker at tilmelde dig et hold så klik her for tilmelding